Artikler

Jeg er flyttet til ny klinik. Adressen er  Høje Taastrup Boulevard 53,1. sal,  rum 1.08. 2630  Taastrup. Det er et roligt klinikrum i et Easy Office kontorhotel. Klinikken ligger kun 300 m fra Høje Taastrup station og der er 3 timers parkering hele vejen rundt om blokken.

Jeg er i færd med at få ændret hjemmesiden, da jeg ikke længere er på Brøndbyvestervej

ARTIKEL 4. november 2011Et hurtigt vægttab tror jeg alle har prøvet, som godt vil tabe sig, men det holder som regel ikke ved viljens kraft alene, så bliver livet for hårdt, en kamp og sådan skal livet ikke være synes jeg.Det der er så fantastisk ved hypnoterapi og hypnose, er at man i hypnosen kan ændre grundlaget for trangen til sødt og overspisning og ændre hvad der var årsagen til det også.I et dejligt flow arbejder vi i hypnosen med de mønstre, tanker og overbevisninger, som holder dig fast i trangen til sukker, overspisning mv.Mens du ligger på min briks, lytter til min stemme og forestiller dig ved brug af dine sanser, vil du på forunderlig vis opleve, hvordan du efter at have været til behandling hos mig, f.eks. kan sidde foran et fad med kager en hel aften, uden at du synes du skal have fingrene i dem hele tiden, eller have schokolade liggende i skabet uden det rør dig.

Dette sker ved at du har fået ændret på de overbevisninger, som før holdt dig fast i mønstrene omkring spisning – men som kan ændres i den dejlige tilstand som kaldes hypnose.

Nogle synes altid de skal spise op – måske ubevidst – fordi de som børn blev straffet for ikke at spise op. Andre spiser for meget, fordi de som børn var bange for ikke at få nok at spise. Andre igen har startet et mønster som barn med at bruge søde sager som trøst og først som voksen har sukkertrangen sat sig som en plage.

Det kan også være et uhensigtsmæssigt spisemønster, der er startet i en periode som voksen med megen belastning og stress. Er der for meget stress forbundet med spisemønstret er det vigtigt samtidig at få arbejdet med årsagen til stress.

Uanset hvad problemet er og om du selv kender det, så dukker det op når du ligger dybt afslappet, mens jeg nænsomt og blidt tager dig på en rejse gennem din underbevidsthed og hjælper dig med at rydde op, så du kan få det liv du drømmer om.

Hypnoterapeut Lisbeth Bech har i sin klinik mange kunder, som kommer for at slippe for trangen til søde sager og overspisning.

Hypnosen har en hurtig virkning, hvad enten udfordringen er vægttab, rygestop behandling, eksamensskræk, smertebehandling, indre uro eller flyskræk for bare at nævne nogle af de ting, som terapi i hypnose har en hurtig virkning på. Dameblade og diverse medier er i dag fyldt med gode råd om vægttab i Kbh.

Et af tidens store mantraer er, at motion hænger sammen med vægttab. Det er også sandt nok, men orker du ikke at motionere, fordi du har tanker, overbevisninger og oplevelser i bagagen, som gør, at du ikke føler dig motiveret til at motionere, så er det svært at få gang i vægttabet – uden kur og kamp – og det kan være surt.

I hypnosen ændres grundlaget for trangen til sødt og overspisning. Har mad og søde sager været brugt systematisk som trøst, skal der også arbejdes med at slippe de tanker, der fører til trøstespisning. Troen på forandring er også utrolig vigtig.

Ønsker du virkelig at forandre dig – at få ændret de stressede tanker, der er basis for dit liv? Det første skridt er at blive bevidst om dine tanker, siger Lisbeth. Det er nemlig dine tanker, der belaster eller beriger dig med de følelser, som du har, og fører til de handlinger, du foretager dig – om det er at trøstespise, skælde ud eller få en dårlig eksamenskarakter.

Ethvert menneske kan forandre sig, hvis de virkelig ønsker sig det. De fleste mennesker hypnotiserer sig selv dagligt uden at vide det, hvor de kører rundt i et bestemt tankesæt afhængig af, hvilke tanker man tillader sig selv at tænke – for det er også et valg, man træffer. Men, tilføjer Lisbeth, det er heller ikke nemt selv at ændre på.

Jeg kan hjælpe dig i hypnosen med at ændre dit tankesæt, følelser og dermed dine handlinger, så du kan få det liv, du hidtil kun har drømt om.

Og alle mennesker kan hypnotiseres. Men for at du glider ind hypnose-tilstanden, skal du selv ville det.

Hypnose er en indadrettet tilstand, hvor du er i kontakt med resurser, som du normalt ikke er i kontakt med, og hvor den bevidste del af din hjerne slapper af, hvormed der er nemmere adgang til dit underbevidste sind og dine følelser.

Jeg kan ikke ændre på noget, som du ikke selv ønsker ændret og kan altså ikke, selv om du er i hypnose, tvinge dig til noget, du ikke selv vil.

Ofte føles hypnose som, om man bare sidder med lukkede øjne, og ellers er man helt klar over, hvad der sker og hvad der bliver sagt. Når man så åbner øjnene bagefter, kan man måske mærke, at man alligevel havde været længere væk, end man troede.

Forskellen mellem den naturlige trancetilstand og hypnoseterapi er, at hypnosen altid har et terapeutisk formål.

Lisbeth har også god erfaring i at behandle på skype eller telefon, mens du ligger hjemme i din seng. Denne behandlingsform er lidt billigere, men du skal så være indstillet på at være aktiv medspiller. Du kan ikke få den samme hjælp, som ved en behandling i Lisbeths klinik.

Sygdomsangst / nyhedsbrev

Jeg havde en ny kunde for en uges tid siden, som var sygemeldt pga. angst. Kunden blev kørt til mig af sin datter, som også havde bestilt tiden til sin mor. Som altid tilbød jeg kunden et Lifewave stress plaster i nakken (GV 14). Stress plastret som er klinisk testet til at reducere stress og inflammation i kroppen og når kroppen stresser af dæmpes angsten og trykket på tankerne tager af. Selvom plastret er meget afslappende, fjernes dog ikke automatisk de overbevisninger og tanker som piner og plager, dertil skal der mere til.

Efter en lille snak kom kunden så op på min briks og modtog en times afslappende Access Bars. Da datteren kom for at hente moren senere var hun glad og afslappet og fortalte at de spændinger hun havde i nakke og bryst nu næsten var væk og hun havde fået en dejlig oplevelse på min briks. Vi aftalte ny tid efter en uge til hypnoterapi.

Til hypnoterapi kom kunden en anelse spændt men forventningsfuld, idet vi første gang havde aftalt hvordan behandlingen skulle foregå og det følte hun sig tryg ved. Tryghed er så vigtigt. Vi kender nok alle de situationer hvor vi savner tryghed for at kunne fungere optimalt. Kunden havde fortalt mig at hun altid havde haft sygdomsangst, så vi så på en situation hvor hun havde ligget længe på sygehuset som barn.

I hypnosen oplevede kunden tydeligt den kvinde hun havde ligget ved siden af som barn på sygehuset og hvor skræmt hun havde været over oplevelsen af den syge kvinde i sengen ved siden af. I hypnosen oplevede hun denne angst og kunne efterfølgende levende beskrive for mig, hvordan kvinden så ud og mange andre detaljer. Derefter lavede vi terapi på situationen på sygehuset, hvor alle involverede fik tilført resurser, så kunden som barn fik en anderledes tryg og kærlig oplevelse af sit ophold på sygehuset. Altså kunden skulle blot forestille sig den nye situation efter mine instrukser. Derved fik hun ”repareret” sit sind og angsten ebber ud. Vi arbejdede med lidt andre ting også, bl.a. var hun tilbage i barndommen og hente fornyede resurser.

Er du utryg ved hypnose så start langsomt, som denne kunde, med en Access Bars behandling første gang. Men det er smart at koble hypnoterapi på forløbet, da stress, angst og bekymringer slippes lettere i den afslappede, fokuserede tilstand, der kaldes hypnose. I en hypnoterapi behandling får man også Access Bars, hvilket tilsammen giver en fantastisk effekt.

Lisbeth

pasfotoLisbeth

 Min behandlingsform bringer både krop og sind i dyb hvile