The Work of Byron Katie

Samtaleterapi/ The Work
Erfaringer
 Jeg var for en del år siden hjælpecoach i Californien på et af Byron Katies kurser som rummer adskillige hundrede mennesker. Jeg havde til opgave først og fremmest at tage imod en gruppe som bestod af over 10 mennesker.

De ankom på næsten samme tid og jeg fik travlt med at udlevere og forklare og så ikke at en af kursisterne haltede på den ene fod. Hun havde vredet foden om på rejsen til kursusstedet, hvilket var meget smertefuldt og havde jeg set hende halte havde jeg nok spurgt til foden.


Den næste dag begyndte kursisten pludselig at angribe mig verbalt, jeg havde svært ved at forstå hvad det handlede om, da jeg jo nærmest ikke kendte hende.  Så jeg tilbød at hjælpe hende at arbejde på al det hun ikke kunne lide ved mig – alle de negative tanker hun havde om mig.


Efter en times tid hvor vi havde arbejdet med al det hun ikke syntes om ved mig, var vi de bedste venner. I sin barndom havde kursistens mor jævnligt haft besøg af en veninde fra Europa. Denne veninde brød kursisten sig ikke om og da kursisten mødte mig, og jeg er jo fra Europa og jeg ovenikøbet ignorerede hendes dårlige fod projicerede hun alle sine negative tanker om moderens veninde over på mig.


Det endte dog i fryd og gammen, da hun fik fred for sine tanker. Resten af kurset kom hun hen til mig hver dag og viste sin  lettelse over at have sluppet de ubehagelig tanker hun havde fra barnsben og ikke mindst de fordomme som havde tynget hende så længe. Ovenikøbet viste hun sin taknemmelighed ved at give mig et fint kort inden hun rejste hvor hun takkede mig for min hjælp.

Tanker og overbevisninger
Er man ikke bevidst om sine tanker/overbevisninger så sker der ofte det der skete for den amerikanske dame. Efterhånden som man bliver mere bevidst om sine overbevisninger, lærer man at spore dem tilbage i tiden og ret hurtig vide hvor de kommer fra.

Identifikation af tanker der stresser

Man skal, selvom man er klar over hvor tankerne stammer fra, ofte have hjælp for at slippe dem hvis de har kørt meget rundt i forskellige forklædninger i mange år.
Det kan gøres ved terapi i hypnosen men samtaleterapi ved The Work of Byron Katie er også en enkel, men meget kraftfuld undersøgelsesproces, hvor vi i samarbejde identificerer og undersøger de stressende tanker, der er årsag til lidelsen.

Undersøge tanker
Ved at undersøge disse tanker, vil du give slip på dem, fordi du i undersøgelsen finder ud af at en tanke er harmløs, medmindre du tror på den. Det er ikke vores tanker, men vores tilknytning til vores tanker, der forårsager lidelse, som min erfaring fra Californien viser.


Tilgivelse
Nærer man fordømmelse, vrede, jalousi eller had mod et andet mennesker kan det gøre hjertet hårdt og der skal arbejdes med tilgivelse for at få fred i sindet.
Har du lyst til at sidde hjemme i din bedste lænestol, mens vi arbejder, kan vi gøre det over Skype og du får et nedslag i prisen på 20 %.


Slip fastlåste overbevisning
Jeg var tanketerapeut hvor jeg udelukkende brugte The Work, før jeg blev hypnoterapeut. Ofte integrerer jeg the Work i hypnoterapien, før eller undervejs. Det er altid godt at komme i en meget afslappet tilstand når svære og fastlåste overbevisninger skal slippes.


Elsk det som er
Se mere om The Work på hjemmesiden www.thework.com.  Metoden er nøje beskrevet i en af Byron Katies bøger: “Elsk det som er”. Disse 4 ord er grundlæggende i mit arbejde uanset hvilken eller hvilke metoder jeg bruger. Ofte er det vores kamp mod virkeligheden som begrænser vores liv, hvor vi hænger fast i et negativt tankemønster. Jeg mener ikke at man skal finde sig i alt …det er ikke hvad ordene står for! Mere at få fred med det man alligevel ikke ønsker at gøre noget ved eller ikke kan ændre på, så man kan komme videre i livet.